Skip to main content
Arkaden

Arkaden

By Arkaden

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil, deler personlige anekdoter og diskuterer de seneste nyheder inden for gaming og spilindustrien. Morten og Nicolaj inviterer ofte nøglepersoner fra det danske gaming-miljø, som deler deres egne historier og meninger.
Available on
Apple Podcasts Logo
Google Podcasts Logo
Pocket Casts Logo
RadioPublic Logo
Spotify Logo
Currently playing episode

Arkaden - Episode 74 - Stor annoncering med Thomas Bense!

ArkadenSep 06, 2022

00:00
02:24:11
Episode 159 - Kongen af Deep Rock Galactic!

Episode 159 - Kongen af Deep Rock Galactic!

Vidste du, at Deep Rock Galactic er dansk, og et af de mest succesfulde spil fra Danmark? Denne uge har vi besøg af ingen ringere end Søren Lundgaard, og det navn siger dig måske ikke så meget, men Søren er en af folkene bag spillet Deep Rock Galactic! Deep Rock Galactic er et af de mest succesfulde danske spil nogensinde, og Søren er direktør på studiet Ghost Ship Games, der står bag titlen. Lyt med og hør hans inspirerende historie, og selvfølgelig også når vi diskuterer alle nyhederne fra denne uge. Blandt andet har Sea of Thieves-udvikleren Rare skabt en helt ny bæredygtig kontorbygning, og jeg havde fornøjelsen af at snakke med Rares direktør Craig Duncan om det. Det spændende interview kan I også høre i denne episode. I denne episode diskuterer vi blandt andet: - Fallout-succesen fortsætter - Fallout 4 er det bedst sælgende spil i Europa - Sea of Thieves har passeret 40 millioner spillere - PlayStation UI og trophies kommer til PC - Embracer Group splittes i tre selskaber - Xbox lader "Blizzard være Blizzard" - Todd Howard vil ikke sætte dato på hverken Elder Scrolls 6 eller Fallout 5 - Xbox og Meta indgår samarbejde - Mafia-prequel annonceres snart - Rare har bygget bæredygtigt studie - Deep Rock Galactics succeshistorie Alt det, og meget, meget mere. I denne episode medvirker Søren Lundgaard, Mark Elsberg, Janus Hasseriis, Craig Duncan, Sean Hogan og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

Apr 24, 202403:11:24
Anmeldelse - Fortnite

Anmeldelse - Fortnite

Er Fortnite et godt spil? Det svarer to veteraner og to fordomsfulde noobs på! Fortnite er i dag et kæmpe fænomen, og et af det største spil i verden - men det lå ikke altid i kortene. Udviklingen af Fortnite begyndte i 2011 efter Epics udgivelse af Xbox spillet Gears of War 3. Ideen udsprang til en intern game-jam, men den originale idé til Fortnite var bestemt ikke det Fortnite vi kender i dag. Det var et gyser-spil med zombier - men der var noget ved spillet, som ikke klikkede, og udviklingen blev ved med at trække ud. Faktisk var Fortnite flere gange ved at blive droppet helt. I 2017 udkom spillet dog endelig. Det hed Fortnite: Save the World, men folk var i mellemtiden blevet trætte af zombier, og målgruppen var i stedet fokuseret på en ny genre, der hed Battle Royale; En genre der havde gjort spillet PlayerUnknown's Battlegrounds (også kaldet PUBG) til et verdensomspændende fænomen. Epic så en mulighed, og lavede et lille hold bestående af omkring 50 mennesker, og skabte en Battle Royale-version af Fortnite på bare et par måneder. D. 26 september 2017 udkom Fortnite Battle Royale. Det var Free-to-Play, og på kort tid eksploderede spillet i popularitet. Hvad der er mere imponerende, er at Fortnite har fastholdt den popularitet lige siden, og ikke bare overhalede konkurrenten PUBG, men definerede genren Battle Royale. Men bare fordi noget er populært, så behøver det ikke være godt. Så er Fortnite overhovedet et godt spil? Det er det spørgsmål, som vi endelig prøver at besvare her i Arkaden Podcast. I denne episode medvirker Jørgen Bjørn Hansen, Michael Engelbreth, Rasmus Lund-Hansen og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

Apr 21, 202401:42:19
Episode 158 - Er Fallout-serien bedre end The Last of Us?

Episode 158 - Er Fallout-serien bedre end The Last of Us?

Laver Xbox bedre filmatiseringer af deres spil end PlayStation gør? Det er blandt andet et af de emner vi taler om i dag, hvor vi både anmelder og diskuterer Amazon Prime Videos Fallout-serie, der ikke bare har taget verden med storm, men også har fået folk til at valfarte til Fallout-spillene, som Xbox jo ejer. Vi diskuterer også Ubisofts kommende Star Wars Outlaws. Et spil der har fået Ubisoft i modvind på grund af spillets Season Pass-model. Der er nemlig story content med den ikoniske gangster Jabba the Hutt, som er låst bag Season Pass-modellen, og dermed kræver at du bruger 900-1000 kroner på spillet. Derudover diskuterer vi også repræsentation i spilindustrien, og som du sikkert kan forestille dig, så bliver det hurtigt en betændt diskussion, som du, om ikke andet, skal glæde dig til at høre. I denne uge diskuterer vi blandt andet: - Xbox og Blizzard indgår kæmpe aftale med Kina - Fallout tv-serie anmeldelse - Fallout 4’s "next-gen" update ude om lidt - Dead Space 2 Remake lagt på hylden - Crash Bandicoot 4 har solgt over 5 mio. eksemplarer - Black Panther-spil bliver open world - Ubisoft låser Jabba the Hutt-mission bag Season Pass - Vampire Survivors kommer på PlayStation - Destiny 2 får ny fjenderace! - Fallout London-mod udskudt på ubestemt tid - Nintendo udebliver fra Gamescom 2024 - Nazistiske symboler fundet i Life is Strange: True Colors Alt det, og meget, meget mere. I denne episode medvirker Melina "MinnaMumi" Jellesmark, Daniel Møgelhøj Nielsen, Mikkel Juel Gregersen, Sebastian Volder og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

Apr 17, 202403:29:19
Anmeldelse - Dragon's Dogma 2

Anmeldelse - Dragon's Dogma 2

Fortjener Dragon's Dogma 2 al rosen fra kritikerne? Dragon’s Dogma 2 er en Open World Action RPG udviklet og udgivet af Capcom. Spillet er derudover en efterfølger til Dragon’s Dogma fra 2012, et spil som fik okay anmeldelser, men som vigtigst af alt blev en ret stor salgssucces. I 2023 kom det frem at spillet havde solgt 7,9 millioner eksemplarer, og en efterfølger virkede derfor ikke som verdens værste idé. Alligevel er der gået hele 12 år, inden vi skulle få en 2'er. Men nu er den her. Capcom er tilbage med deres store fantasyunivers, og tilmed også instruktøren Hideaki Itsuno, der både instruerede den originale Dragon's Dogma, men også er kendt for at være instruktør på Devil May Cry-serien. Hideaki Itsuno ønskede at optimere de eksisterende mechanics fra det første spil, og genbesøge originalens mange idéer og gøre dem bedre i stedet for bare at starte forfra. Spillet har fået store roser fra kritikere verden over, og allerede 11 dage efter udgivelsen havde Dragon's Dogma 2 solgt over 2,5 millioner eksemplarer. Men hvad synes vi her i Arkaden? Er vi enige i al rosen til spillet, eller har anmelderne spist søm? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. I denne anmeldelse medvirker Morten Urup, Lau Mellemgaard Eskildsen, Mark Elsberg, Janus Hasseriis, Nicklas Egebæk Hansen og Jørgen Bjørn. Tusind tak fordi du lytter med.

Apr 14, 202402:05:22
Episode 157 - Er 30fps nok i 2024?

Episode 157 - Er 30fps nok i 2024?

Bør vi forvente mere af vores konsoller? Det er igen blevet den helt store debat efter det kom frem, at det ventede Xbox-spil Senua's Saga: Hellblade II kun kommer til at køre i 30 FPS på konsolversionen. Men kan og bør vi forvente mere af vores spil i dag? Det bliver en af de helt store debatter i den her episode. Vi reagerer også på den helt nye Fallout tv-serie, som vi har set, og så diskuterer vi rygterne om ikke bare en ny PlayStation-showcase til maj, men også en ny Xbox-showcase, der angiveligt kommer d. 9 juni. Her vil Xbox åbenbart både annoncere et nyt Gears of War-spil, samt et nyt Doom-spil fra id Software. Derudover har en email afsløret at Xbox har startet en helt ny afdeling for spilbevaring, og så har Morten spillet et helt nyt Ubisoft-spil, der ikke er udgivet endnu. I denne uge diskuterer vi blandt andet: - Hellbalde 2 er kun 30fps på konsol - Fallout (tv-serie) reaktioner! - Xbox sommershowcase 9 juni - Rygte: Nyt Gears of War og Doom annonceres snart - PlayStation showcase til maj! - Lara Croft kåret til mest ikoniske spilkarakter - Afsløring: Xbox starter spilbevaring - Star Wars Knights of the old Republic remake lever - Nintendo stopper online tjenester for 3DS og Wii U - Star Wars Outlaws trailer-reaktion! - Nyt Prince of Persia spil på vej - Vil vi kun spille gamle spil? Alt det og meget, meget mere. I denne episode medvirker Jørgen Bjørn, Morten Urup og Felix Sanchez fra Nintendo Life. Tusind tak fordi du lytter med.

Apr 10, 202402:56:42
Anmeldelse - Halo (tv-serien)

Anmeldelse - Halo (tv-serien)

Burde du se Halo tv-serien? I anledning af sæson 2 giver vi nu svaret på det. Tv-serien Halo er baseret på det ikoniske Xbox-spil af samme navn, der udkom første gang til den originale Xbox i 2001. Franchisen er eksklusivt til Xbox, og blev skabt og udviklet af det legendariske spilstudie Bungie, der også står bag det succesfulde Destiny-franchise. Med Halo revolutionerede Bungie ikke bare First Person Shooter-genren, men også FPS-spil på konsol generelt, noget som før Halo aldrig rigtigt havde fungeret. Halo-spillets succes gjorde, at Hollywood hurtigt lugtede penge, og i 2005 ønskede man faktisk at lave en spillefilm baseret på det populære spil. Store, prominente navne og kreative kræfter blev derfor hurtigt tilknyttet. Alex Garland, der blandt andet står bag Ex Machina, 28 Dage Senere og den nye roste film Civil War, havde skrevet manuskriptet til filmen. Peter Jackson var sat til at producere, Neill Blomkamp til at instruere og de var faktisk også i dialog med Guillermo del Toro om at instruere filmen. Desværre faldt hele projektet fra hinanden, og blev aldrig til noget. Men i 2013 annoncerede Xbox, at de sammen med ingen ringere end Steven Spielberg ville lave en stor Halo tv-serie, som han skulle producere. Tv-serien røg dog igennem development hell, og havde løbende udskiftning af både producere, instruktører, osv. Men i marts 2022, næsten 9 år efter serien blev annonceret, havde Halo-serien endelig premiere. Modtagelsen var dog lidt blandet, og særligt fans af spilserien var rasende. Det skyldes måske, at Halo-seriens historie har brugt den eksisterende lore fra spillet, men taget kreative friheder til hvordan de fortæller den. Altså er det på ingen måde den samme timeline som i spillene - det er sit helt eget. Fans var særligt vrede over, at deres elskede hovedkarakter Master Chief ofte gik rundt uden sin rustning, og ikke mindst hjelm, og at der tilmed var både sexscener med ham og scener hvor man så hans røv. Serien blev dog et stort seerhit, og serien blev meget hurtigt fornyet med endnu en sæson. Nu er serien tilbage både med sæson 2, og en helt ny hovedforfatter - også kaldet showrunner. Spørgsmålet er, om man nu kan tilfredsstille spil seriens mange fans, eller om det er for sent at redde serien. Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. I denne episode medvirker Janus Hasseriis, Sebastian Volder og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

Apr 07, 202401:40:09
Episode 156 - Borderlands købt af GTA-ejer!

Episode 156 - Borderlands købt af GTA-ejer!

Har Gearbox Software fået den rigtige ejer? Embracer Group har solgt Borderlands-udvikleren Gearbox Software for 460 mio. dollars, og har solgt dem til ingen ringere end Take-Two Interactive Software, der blandt andet også ejer Rockstar Games og 2K Games. Hvad synes vi om købet? Lyt med senere, og få svaret. Xbox-chef Phil Spencer har også angiveligt sagt til et internt møde, at han arbejder på at sikre Xbox’ fremtid. Ikke bare de næste par år, men de næste mange årtier - men har Xbox for travlt med at tænke over fremtiden i stedet for at tænke over nuet? Det diskuterer vi også senere. Sidst men ikke mindst, så er PlayStations nu tidligere chef Jim Ryan (endelig) ude af Sony, og Hiroki Totoki har taget over. Men Jim Ryan har alligevel haft nogle sidste vilde meldinger: Først og fremmest siger han at PlayStation 2 har solgt - og hold nu fast - over 160 mio. eksemplarer. PlayStation 2 er den bedst sælgende konsol i verden, og derfor er det overraskende, at Jim Ryan siger, at PlayStation 5 er på vej til at blive Sonys mest succesfulde konsol nogensinde, og altså overgå PlayStation 2. Lyder det vildt? Det burde det, for det giver absolut ingen mening. I denne episode snakker vi blandt andet om: - Take-Two køber Gearbox for 460 mio. dollars - Borderlands 4 er i aktiv udvikling - Embracer Groups CEO: Det er for tidligt at købe studier - SEGA fyrer 240 medarbejdere - Phil Spencer er ved at sikre Xbox' fremtid - Xbox Series og PlayStation 5 er tæt på hinanden i USA - Judas er narrativt LEGO - Fuldt smæk på udviklingen af Witcher 4 - Don’t Nod vil fokusere på AA spil - Resident Evil 1 Remake kommer (måske) d. 17. Januar 2025 - Silent Hill 2 Remake får rating - Hiroki Totoki er officielt Jim Ryans stedfortræder - Tales of Kenzera: Zau bliver Day One på PS Plus - PlayStation 2 har solgt over 160 mio. eksemplarer - PlayStation 5 er på vej til at blive Sonys mest succesfulde konsol Alt det og meget, meget mere. I denne episode deltager: Janus Hasseriis, Anders Friis, Michael Engelbreth og Morten Urup Tusind tak fordi du lytter med.

Apr 03, 202403:16:08
Anmeldelse - Rise of the Ronin

Anmeldelse - Rise of the Ronin

Hvad er dommen over én af de mest ventede eksklusive PlayStation titler i 2024? Lyt med når vi anmelder og diskuterer titlen! Rise of the Ronin er et såkaldt Second Party-spil. Hvilket kort sagt betyder, at spillet er eksklusivt til PlayStation, men udvikleren er ikke ejet af Sony. Men hvem er udvikleren så? Det er ingen ringere end den legendariske og respekterede Team Ninja, som er kendt for både Nioh-spillene, Ninja Gaiden og Dead or Alive. Denne gang kaster de sig over en Open World-esque Action RPG, sat i Japan i midten af 1900 tallet. Spillet tager udgangspunkt i virkelighedens verdenshistorie - den sidste del af Edo perioden - og fremviser Boshinkrigen, hvor Tokugawa Shogunatet kæmpede mod diverse japanske fraktioner som var utilfredse med vestens stigende indflydelse. Du spiller som en såkaldt "Sværd Tvilling" der får til opgave at myrde en amerikansk kommandør. Noget går dog galt, og du må forlade din "tvilling", som mister sin arm og tilsyneladende dør i kamp. Men er vedkommende død eller ej? Du skal forsøge at få en afklaring på, hvad der er sket, og imens du prøver på det, ender du med at finde dig selv i en stor landsdækkende konflikt og krig. Rise of the Ronin har fået blandede anmeldelser, men hvor lander det på scoreboardet her i Arkaden? For kan det leve op til forventningerne og måske overgå dem? Eller vil det skuffe og blive en stinkende lort i en skraldespand? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. I denne episode deltager Kasper Pedersen, Jacob Ege Hinchely og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

Mar 31, 202401:35:22
Episode 155 - Er Xbox ved at dø!?

Episode 155 - Er Xbox ved at dø!?

En anerkendt industrianalytiker mener at Xbox er døende. Analytikeren påstår at have talt med flere store spildistributører, der angiveligt genovervejer deres udvikling til Xbox-hardware grundet et stagneret salg af konsoller. Vi diskuterer hele situationen, og taler også om at Xbox-chefen Phil Spencer mere eller mindre har bekræftet, at Microsoft arbejder på en dedikeret håndholdt Xbox-konsol, og derudover er villige til, at åbne Xbox-platformen op, og tillade andre digitale butikker, såsom Epic Games Store på sin konsol. Vi diskuterer også skandalen omkring Dragon’s Dogma 2, der har fået massiv kritik grundet sine mikrotransaktioner. Derudover taler vi om, at vi ikke kommer til at se Baldur's Gate 4 fra Larian Studios, da de åbenbart er færdige med Dungeons & Dragons-universet. Sidst men ikke mindst, diskuterer vi også, at Bungies kommende titel Marathon har skiftet spilinstruktør, og at det måske taler ind i PlayStation og Bungies interne konflikter. I denne episode diskuterer vi: - Er Xbox ved at dø? - Spildistributører overvejer at droppe Xbox - Phil Spencer annoncerer (næsten) håndholdt Xbox-konsol - Epic Games Store på vej til Xbox - Ingen Baldur's Gate 4 fra Larian Studios! - Dragon's Dogma 2 bliver review bombet grundet mikrotransaktioner - Resident Evil 9 kan være open world - Marvel 1943: Rise of Hydra reaktioner - Bungies Marathon skifter instruktør - Princess Peach: Showtime! reaktioner - Days Gone-udvikler laver (også) games-as-a-service-spil Alt det, og meget, meget mere. I denne episode er Mark Elsberg, Janus Hasseriis, Nicolaj Jyde og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

Mar 27, 202403:07:26
Anmeldelse - Resident Evil 3 Remake

Anmeldelse - Resident Evil 3 Remake

Kan Resident Evil 3 Remake holde det høje niveau? Eller er det her, kæden hopper af? Resident Evil 3 Remake udkom i 2020, og er en genoplivning af det klassiske spil fra 1999, kaldet Resident Evil 3: Nemesis. Nu med forbedret grafik, opdateret gameplay og en endnu mere fokuseret fortælling. Du spiller som den tidligere eliteagent Jill Valentine, mens hun forsøger at finde en vaccine og undslippe en by fyldt med zombier - og hvis det ikke var nok, forfølges hun også af Nemesis: en frygtindgydende skabning, der ikke stopper før den har opnået sit mål. Resident Evil 3 Remake fik generelt gode anmeldelser, men her i Arkaden er Nicolaj og Morten nye til Resident Evil-franchisen, og så først lyset med sidste års remake af Resident Evil 4. Siden da har de spillet Resident Evil 2 Remake, også anmeldt her i podcasten, og har generelt været enormt begejstrede for franchisen. Men kan begejstringen fortsætte med Resident Evil 3 Remake, eller kører det helt af sporet her? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Mar 24, 202401:31:54
Episode 154 - Bliver GTA 6 bedst på PlayStation?

Episode 154 - Bliver GTA 6 bedst på PlayStation?

Bliver PlayStation 5 Pro den stærkeste konsol på markedet, og betyder det overhovedet noget? Lyt med i en enormt spændende episode, hvor vi diskuterer det nye leak omkring den endnu ikke officielle PlayStation 5 Pro. Et leak der, hvis ægte, viser at konsollen bliver den kraftigste på markedet. Hvad betyder det for Xbox, der ifølge rygter også kommer med en ny mid-gen konsol, men angiveligt ikke en konsol som er stærkere end den nuværende Xbox Series X - altså tager PlayStation potentielt et stort spring i forhold til hardware modsat konkurrenten? Diskussionen er spændende fordi den leder op til episodens store samtaleemne: Er GTA 6 det vigtigste spil nogensinde? Netop dét hævder en anerkendt analytiker, og vi diskuterer, om det betyder noget, hvis GTA 6 er bedst at spille på PlayStation. Vi diskuterer også Bungie og PlayStations nuværende forhold, der, ifølge rygter, er meget anstrengt. Vi snakker om den tidligere PlayStation-chef Shawn Layden der påstår at konsolidering er kreativitetens største fjende, og så diskuterer vi at danske Pixel.tv bringer Danish Game Awards tilbage, men det virker til, at de har mere fokus på esport, Twitch og influencere end den reelle danske spilbranche. I denne uge diskuterer vi: - PlayStation 5 Pro leak! - Nyt Xbox dev kit godkendt i Sydkorea - Er GTA 6 det vigtigste spil nogensinde? - Sony stopper produktion af PlayStation VR2 - Tidligere PlayStation-chef: Konsolidering er kreativitetens fjende - Rygte: Forholdet mellem Sony og Bungie er anstrengt - Saber Interactive er officielt købt ud af Embracer - Palworld tjener for mange penge til at udvikleren kan håndtere det - Raid kommer til Palworld - Katastrofal udgivelse for Star Wars Battlefront Classic Collection - Apex Legends udsat for chokerende hackerangreb - Danish Game Awards er tilbage Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Mar 20, 202403:04:09
Anmeldelse - Banishers: Ghosts of New Eden

Anmeldelse - Banishers: Ghosts of New Eden

Er Banishers en overset lille perle, der fortjener din tid? Banishers: Ghosts of New Eden er et tredjepersons actionrollespil udviklet af Don't Nod, og udgivet af Focus Entertainment. Du spiller som de to spøgelsesjægere Antea Duarte og Red Mac Raith, der i 1695 bliver sendt til en hjemsøgt koloni i New England kaldet New Eden. Opgaven går galt, og din kone dør! (Ja, spoilers, men det er altså i markedsføringen til spillet. Så kom efter dem i stedet for os!) Din kone dør som sagt, og bliver til et spøgelse, lige præcist det, du har til opgave at forvise til det hinsides. Men kan du også gøre det mod den, du elsker? Det er bare ét af de mange moralske spørgsmål, som Banishers tvinger dig til at forholde dig til, mens du går på opdagelse i spillets store univers, og løser de mange hjemsøgte mysterier. Titlen er som nævnt udviklet af franske Don't Nod, der sidste år også udkom med den roste Jusant. De har også udviklet Life is Strange 1 og 2, samt kultklassikeren Vampyr. Særligt sidstnævnte er der klart inspiration fra i denne titel. Banishers: Ghost of New Eden fik gode anmeldelser ved udgivelsen, men meget få har talt om spillet. Vi har derfor besluttet at kigge på det her i podcasten, og vurdere, om det er din tid værd eller ej. For kan Banishers hamle op med andre store AAA titler på markedet, eller har anmelderne spist søm? Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Mar 17, 202401:42:36
Episode 153 - Dansk CEO forsvarer Embracer Group!

Episode 153 - Dansk CEO forsvarer Embracer Group!

Vi har besøg af Frederik Schreiber, der er CEO for danske Slipgate Ironworks! Det her er klart én af vores mest bedre episoder. Vi har nemlig besøg af Frederik Schreiber, der er CEO for Slipgate Ironworks, et af de største spilstudier i Danmark. De har blandt andet har været med til at udvikle spillene Ghostrunner, det roste Steam-hit Wrath: Aeon of Ruin, og arbejder netop nu på den spændende RTS-titel, Tempest Rising. Slipgate Ironworks er også en del af Embracer Group, og som mange andre i branchen, led firmaet under en stor fyringsrunde i december måned. Hvordan rejser man sig fra det? Og er Slipgate Ironworks overhovedet stadig en del af Embracer? Intet er officielt, men for et par uger siden udkom en rapport om, at Saber Interactive blev solgt af Embracer, og Slipgate er en del af Saber. Ja, det er bare noget af det vi taler om. Frederik ER en af vores mest spændende gæster, og jeg lover en stor, dyb samtale om spilbranchen, som tvinger både os og jer til at se tingene fra andre og nye perspektiver. Vi diskuterer naturligvis også alle ugens store nyheder, og taler blandt andet om at den tidligere PlayStation-chef Shawn Layden siger, at eksklusive spiltitler er blevet en akilleshæl for PlayStation, samt at den tidligere Xbox-chef Peter Moore siger, at han tror der foregår nogle seriøse samtaler om hvorvidt Xbox skal fortsætte med at have en konsol eller ej. I denne uge diskuterer vi: - Hvor er spilindustrien på vej hen? - Shawn Layden: Eksklusivitet er afgørende - Sea of Thieves er det mest forudbestilte PlayStation-spil - Tidligere Xbox-chef: Microsoft overvejer Xbox fremtid - PlayStation-støttet studie lukker - Ghost of Tsushima kommer til PC - Activision får historisk fagforening - Helldivers 2-chef: Vi bliver ikke købt af PlayStation - Fallout tv-serie trailer - Dice mister kreativ chef - Bobby Kotic vil købe TikTok - Slipgate Ironworks’ fremtid Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Mar 13, 202403:04:53
Anmeldelse - Twisted Metal (tv-serien)

Anmeldelse - Twisted Metal (tv-serien)

Anmeldelse - Twisted Metal (tv-serien) Er Twisted Metal tv-serien en positiv overraskelse, eller en skamplet på serielandskabet? Få svaret i denne episode! Tv-serien Twisted Metal er baseret på PlayStation-spillet af samme navn, der originalt udkom til PlayStation 1 tilbage i 1995. Spillet blev skabt af David Jaffe, som også skabte God of War, og som vi har haft æren af at have med som gæst her i Arkaden (shameless plug). Spillet centrerede rundt om "kamp i køretøjer". Altså biler af den ene eller anden art, som kørte rundt og skød på hinanden. Twisted Metal var et stort hit, og Sony har derfor før forsøgt at filmatisere den populære spilserie. Tilbage i 2012 hyrede de faktisk instruktøren Brian Taylor (Crank, Ghost Rider: Spirit of Vengeance) ind for at skrive og instruere en filmversion af spillet. Det hele faldt dog fra hinanden, fordi budgettet angiveligt blev for stort. Men i 2019 kom det frem, at Sony igen arbejdede på en filmatisering. Denne gang som tv-serie, og i februar 2022 købte streamingtjenesten Peacock en fuld sæson af serien, og allerede i august 2022 gik man i gang med optagelserne. Manuskriptet var skrevet af makkerparret bag Deadpool 1 og 2, samt Zombieland, og de bærende roller skulle spilles af selveste Falcon fra MCU, Anthony Mackie, Stephanie Beatriz fra Brooklyn Nine-Nine, og ikke mindst den prisvindende skuespiller Thomas Haden Church, som tegneseriefans måske bedst husker som Sandman fra Spider-Man 3. Tv-serien havde premiere i august, men fordi vi ikke har Peacock i Danmark, så er den først nu blevet tilgængelig i Danmark via Amazon Prime. Der har været forsigtig positiv buzz omkring serien, og den har allerede fået en sæson 2. Men er der grund til det? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Mar 10, 202401:29:29
Episode 152 - Aktionærerne ødelægger spilindustrien!

Episode 152 - Aktionærerne ødelægger spilindustrien!

Spilbranchen er i flammer, og flere dårligere beslutninger bliver taget! Er det aktionærerne hos de store spildistributører, der ødelægger spilindustrien? Det er noget af det, vi diskuterer i denne episode, hvor fyringerne i spilbranchen desværre fortsætter. EA har fyret mere end 670 ansatte, droppet flere spiltitler, herunder et Star Wars Mandalorian-spil, og nedlagt et studie, der skulle lave en Battlefield Singleplayer-oplevelse. Derudover har Warner Bros. netop annonceret, at de vil lave endnu flere spil som Suicide Squad: Kill the Justice League og færre spil som Hogwarts Legacy. Lyder det mærkeligt? Ja, men det er desværre virkeligheden, og vi har derfor en stor debat om hvorfor aktionærerne måske er dem, der ødelægger industrien. Vi taler også Neil Druckmann, der, ifølge ham selv, ikke har mange store spil tilbage i sig, vi taler om Helldivers 2, der tilføjer Mechs og køretøjer, og så snakker vi om, at Toys for Bob - udvikleren bag Crash Bandicoot 4 og Spyro Reignited Trilogy - løsriver sig fra Activision Blizzard og Xbox. Hvordan pokker kan det det? I denne episode diskuterer vi: - EA fyrer over 670 ansatte - EA vil fokusere på deres egne IP’er. Dropper Star Wars Mandalorian-spil - Battlefield Singleplayer-studie lukket - Alan Wake 2-udvikler ejer nu selv Control - Knights of the Old Republic-remake lever! - Toys for Bob går indie! Løsriver sig fra Activision Blizzard og Xbox - Jonathan Nolan kalder Fallout tv-serien “Fallout 5” - Helldivers 2 får køretøjer og mechs - Neil Druckmann har ikke flere store spil i sig - Horizon-udvikler plaget af rådden firmakultur - Nintendo får lukket Switch emulator Yuzu og får kæmpe erstatning! Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Mar 06, 202403:18:08
Anmeldelse - Resident Evil 2 Remake

Anmeldelse - Resident Evil 2 Remake

Holder Resident Evil 2 stadig i 2024? Resident Evil 2 Remake er et survival horror spil fra 2019, udviklet og udgivet af Capcom, og et remake af det klassiske Resident Evil 2 fra 1998. Capcom overvejede faktisk allerede et remake af Resident Evil 2 tilbage i 2002, efter de succesfuldt havde remaket det originale Resident Evil til GameCube. Men det remake blev droppet, da produceren Shinji Mikami ønskede at fokusere på udviklingen på Resident Evil 4 i stedet, der udkom i 2005, og - set i bakspejlet - var det nok meget klogt. I 2015 blev remaken af Resident Evil 2 dog officielt godkendt, og mon ikke det skete efter den dårlige modtagelse af Resident Evil 6, hvorefter der internt i Capcom var et ønske om et vende tilbage til Resident Evils rødder. Resident Evil 2 Remake udkom tilbage i 2019, og blev godt modtaget af både kritikere og fans. Her i Arkaden havde Nicolaj og Morten dog ikke noget forhold til franchisen, men det vellykkede Remake af Resident Evil 4 ændrede radikalt på det. Det tændte deres nysgerrighed på føljetonen, og derfor har de nu endelig spillet Resident Evil 2. Men holder det stadig? Og allervigtigst: Kan man overhovedet spille Resident Evil 2 Remake efter at have spillet Resident Evil 4? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Mar 03, 202401:30:10
Episode 151 - Massefyringer hos PlayStation!

Episode 151 - Massefyringer hos PlayStation!

Er Sony i problemer? PlayStation fyrer over 900 medarbejdere. Det berører både Insomniac Games og Naughty Dog. Derudover står studiet PlayStation London Studios overfor at blive decideret lukket. Sony varsler helt nye strategier, og en reevaluering af PlayStations forretningsmodel. Vi fortæller også hvad vi synes om Nintendos seneste Nintendo Direct, om Pokémons seneste Pokémon Direct, og så taler vi om at der angiveligt er en helt ny Xbox på trapperne, og Phil Spencer, der antyder at det næste Call of Duty er Day One på Game Pass. Derudover har Arkaden hele 4 meget spændende og store annonceringer, som vi glæder os til at dele med jer. I denne diskuterer vi blandt andet: - PlayStation fyrer over 900 medarbejdere! - Sony dropper nyt Twisted Metal-spil - Sony reevaluerer PlayStations forretningsmodel - Nintendo Direct reaktion - Xboxs multi platform spil har fået datoer - Ny Xbox er angiveligt på trapperne - Phil Spencer hinter til at Call of Duty er Day One på Game Pass - Helldivers 2 er størst på PC - Trailer til Elden Ring: Shadow of the Erdtree - FromSoftware udelukker ikke Elden Ring 2 - Palworld har solgt over 15 mio. eksemplarer på Steam - Pokémon Legends A-Z annonceret - Skull and Bones er en synkende skude - Suicide Squad Kill The Justice League er en fiasko - FIFA og 2K laver nyt fodboldspil Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Feb 28, 202403:28:46
Anmeldelse - Helldivers 2

Anmeldelse - Helldivers 2

Kan Helldivers 2 leve op til hypen? Få svaret her! Helldivers 2 er udviklet af svenske Arrowhead Game Studios og udgivet af Sony Interactive Entertainment. Arrowhead var et mindre studie, der kom på landkortet med spillet Magicka fra 2011. Men det var i 2015 at de igen blev relevante, da de slog sig sammen med Sony for at lave den mindre titel Helldivers. Spillet udkom på PlayStation 3 og PlayStation 4, men det var på den håndholdte PlayStation Vita, at det særligt fik hæder, og det vandt faktisk en pris til DICE Awards for bedste håndholdte spil. Nu, næsten 9 år senere, er de ude med efterfølgeren Helldivers 2, men hvor det første spil var en mindre titel lavet af kun 15 mennesker, så har efterfølgeren taget det til et helt nyt niveau, som alle gode efterfølgere gør: Bigger and better. Arrowhead består nu af 110 personer, og sammenlignet med 15, så lyder det måske som meget, men ikke hvis man kigger på andre store studier der laver Games-as-a-Service-spil. Bungie, der udvikler Destiny 2, har til sammenligning over 1000 personer ansat. Helldivers 2 er spændende af flere årsager. Først og fremmest er det en del af en stor ny Games-as-a-Service spilstrategi for PlayStation, og det første af 12 spil, som skal tage kampen op mod blandt andet Fortnite. Derudover er det det første PlayStation-spil nogensinde, der udkommer på PC og konsol samme dag. Meget få havde tiltro til Helldivers 2 inden udgivelsen - måske ikke engang PlayStation selv - men nu er spillet ude, og det har lagt verden ned. Det har slået alle rekorder på Steam, og har haft så mange mennesker som ville spille spillet, at serverne ikke kunne følge med. Men er spillet godt? Fortjener det al hypen, eller er det bare en overvurderet prut under vandet? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Feb 25, 202401:40:39
Episode 150 - Spilverdenen vil ændre sig for altid!

Episode 150 - Spilverdenen vil ændre sig for altid!

PlayStation går (også) multiplatform: teaser PlayStation-spil på Xbox og Nintendo! PlayStation går multiplatform, og vil ikke bare aggressivt jagte PC-markedet, men også andre platforme, og det er altså i flertal. Så noget tyder på, at PlayStation-spil snart udkommer på Xbox og Nintendo. Selvom det lyder sindssygt, så er det enormt tillokkende at tro, for det er præcis dén formulering Xbox' ledelse har haft de sidste par måneder, og de udgiver nu en håndfuld af deres titler på netop PlayStation og Nintendo. Så ja, spilverdenen vil ændre sig. Hvad synes du om det? Den nye strategi fra PlayStation kommer efter et rekord dårligt kvartal. De har ikke nået deres målsætning for antal solgte PS5-konsoller, og på trods af en høj omsætning, så er deres indtjening meget, meget lav. Vi taler om det hele i denne episode, hvor vi også følger op på den seneste Xbox Business Update. Nu har vi sovet på det, og vi deler derfor vores tanker om Microsofts nye strategi, også set i lyset af Sonys nye udtalelser. I denne uge diskuterer vi blandt andet: - Rekord dårligt regnskab for Sony - Sony taber 10 milliarder dollars grundet PlayStation - Ingen first party PlayStation-titler før april 2025 - Sony vil have flere spil på PC - Sonys CEO hinter til PS-spil på Xbox og Nintendo - Helldivers 2 slår alle rekorder - Arrowhead øger mandskabet til Helldivers 2 - Stellar Blade får 18+ rating - Rise of the Ronin droppet i Korea - Xbox forsøger at forsikre fans om fremtiden - 4 Xbox-spil bekræftet til PlayStation og Nintendo - Phil Spencer afviser ikke at Indiana Jones og Starfield på PlayStation - Næste Xbox bliver "vildeste konsol nogensinde" - Alan Wake 2 trodser salgskrisen - Hasbro tjente 90 millioner dollars på Baldur's Gate 3 - Pokemon Direct annonceret til 27. februar - Nintendo Switch 2 udskudt til 2025 Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Feb 21, 202403:11:23
Anmeldelse - Suicide Squad: Kill the Justice League

Anmeldelse - Suicide Squad: Kill the Justice League

Er Suicide Squad så dårligt som rygtet siger? Eller er det langt bedre, end det har ret til? Rocksteady Studios kom for alvor på landkortet med Batman-spillet Arkham Asylum fra 2009. Her gjorde de nemlig det umulige: De lavede et godt spil ud af en licenseret IP. Det lyder måske ikke imponerende, men tilbage i 2009 var næsten alle spil baseret på en kendt IP bare et money grab, og en oplevelse der i bedste fald var middelmådig. Men det ændrede Rocksteady på. De satte en helt ny standard, og inspirerede tilmed mange andre action-spil med deres fantastiske kampsystem. Insomniacs populære Spider-Man spilserie var ikke sket uden Rocksteady. Det blev til i alt tre Arkham-spil fra Rocksteady. Arkham Asylum fra 2009, Arkham City fra 2011 og Arkham Knight fra 2015. Nu er der gået næsten 9 år, og endelig er et nyt spil fra Rocksteady ude. Suicide Squad: Kill the Justice League, udviklet af Rocksteady Studios og udgivet af Warner Bros. Games. Spillet foregår i selvsamme Arkham-univers, som Rocksteady skabte tilbage i 2009, men hvor den originale Arkham-trilogi var en singleplayer-fokuseret oplevelse, så er Suicide Squad et moderne games-as-a-service spil, som kan spilles co-op med venner, og som har indhold planlagt til efter udgivelsen - så der er større incitament for at købe et battle pass. Spillet er blevet udskudt et par gange, og d. 26. oktober 2022 annoncerede de to grundlæggerne af Rocksteady, at de forlod deres eget firma, hvilket gjorde fans nervøse for titlen. Spillet mødte en del kritik af både fans og spiljournalister allerede inden det udkom, og faktisk blev spillet udskudt fra maj måned sidste år og til nu grundet netop backlash fra fans. Men er kritikken overhovedet berettiget, eller havde anmeldere og kritikere allerede besluttet på forhånd, at de ikke kunne lide spillet? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Feb 18, 202401:22:05
Special - Xbox' fremtidsplaner afsløret!

Special - Xbox' fremtidsplaner afsløret!

Kan Xbox-fans ånde lettet op? Ikke helt desværre. Lyt med når vi reagerer på Xbox-ledelsens præsentation og vision for Xbox’ fremtid. Præsentationen var positiv, men bestemt ikke et "slam dunk". Phil Spencer, Sarah Bond og Matt Booty medvirkede i The Official Xbox Podcast, hvor de blandt andet adresserede nogle af de mange og alvorlige rygter om Xbox, der har været de sidste par uger - men langt fra alle blev afkræftede, og værst af alt, efterlod det mulighed for at nye kan opstå. Det blev dog bekræftet, at Starfield og Indiana Jones IKKE udkommer på konkurrerende platforme, men hele 4 (uannoncerede) Xbox-titler kommer dog på PlayStation og Nintendo. Vi fortæller, hvilke vi tror det er. Det blev også afkræftet at Xbox stopper med at producere hardware, og ledelsen gik i dybden for deres vision for hardware, Xbox som platform og ikke mindst Activision Blizzard. Alt sammen enormt spændende! Vi diskuterer og reagerer blandt andet på: - Overordnet indtryk - Starfield og Indiana Jones kommer IKKE på PlayStation - Bekræftet: 4 Xbox-spil kommer på PlayStation og Nintendo - Alle Xbox-spil kommer på Game Pass Day One - Diablo 4 kommer på Game Pass d. 28 marts - Ny Xbox Showcase kommer til juni - Ny Xbox hardware kommer til jul - Phil Spencer: Industrien må og skal vokse - Xbox går "all in" på Play Anywhere - Sarah Bond: Xbox skal være det bedste sted at udkomme - Kan fans være rolige nu? Og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Feb 16, 202401:09:15
Episode 149 - Er der håb for Xbox?

Episode 149 - Er der håb for Xbox?

Dramaet omkring Xbox fortsætter, men kan Xbox slukke den brand, der har spredt sig overalt i gaming miljøet? Xbox fans har mange spørgsmål lige nu. Kommer eksklusive Xbox titler på Nintendo og PlayStation? Og i så fald hvorfor købe en Xbox? Stopper Xbox med at producere konsoller? Ophører Xbox som platform? Spørgsmålene er mange og alvorlige, men nu taler Xbox ledelsen endelig! Torsdag d. 15 februar klokken 21 dansk tid medvirker Phil Spencer, Sarah Bond og Matt Booty nemlig i The Official Xbox Podcast, og forhåbentlig kan de skabe ro og give tiltro tilbage til deres mange fans. Der er mange spørgsmål og alvorlige rygter, og derfor har det aldrig været vigtigere, at kommunikationen er skarp og helt klar. Men måske er det ikke så slemt, som vi tror. Tom Warren fra The Verge påstår at vide, at de tre Xbox titler, der kommer til PlayStation og Nintendo "bare" er Hi-Fi Rush, Pentiment og Sea of Theives. Derudover har leakeren Nate the Hate trukket postulatet om, at Starfield kommer på PlayStation. Så måske er det ikke så slemt, som det ser ud. Men hvor der er røg, er der brand, og noget sker helt sikkert inde hos Microsoft. Vi diskuterer, hvad der er sket og ikke mindst hvorfor i denne episode. Derudover diskuterer vi også Helldivers 2, som allerede har været en stor succes for PlayStation. Spillet er en del af Sony's store game as a service strategi, og vi stiller derfor spørgsmålet. Havde Jim Ryan ret, og er dette den rigtige retning for PlayStation? Vi diskuterer også nye spændende rygter omkring Nintendo Switch 2, samt taler om Nintendos vilde rekord regnskab. I denne uge diskuterer vi: - Xbox ledelsen bryder (endelig) tavsheden - Store Xbox influencere trækker sig - Xbox logo forsvinder fra hjemmeside - Xbox kan ikke følge med PlayStation - Microsoft vil fortsat udvikle konsoller - Rygte: Både Xbox og PlayStation arbejder på håndholdt konsol - Store fyringer hos Crash Bandicoot og Spyro udvikler - Helldivers 2 er et kæmpe hit! - Havde Jim Ryan ret i sin game as a service strategi - Silent Hill: The Short Message er et kæmpe hit på PlayStation - 5 nye Resident Evil spil under udvikling - Ubisoft stopper med VR - Disney og Fortnite i stort samarbejde - Nintendo Swtich 2 rygter - Rekord regnskab for Nintendo Alt det og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Feb 14, 202403:10:59
Anmeldelse - Prince of Persia: The Lost Crown

Anmeldelse - Prince of Persia: The Lost Crown

Er dette comebacket, som Prince of Persia-fans har håbet på? Prince of Persia er en ikonisk og klassisk franchise, som første gang så dagens lys helt tilbage i 1989. Serien, der blev skabt af Jordan Mechner, er en action/adventure-franchise som, på trods af at være respekteret og anerkendt i industrien, ofte bliver glemt i ørkenens sand af publikum. De tre første spil fik gode anmeldelser, men det var først da IP'en blev købt af Ubisoft, og spillet The Sands of Time udkom, at franchisen blev decideret historisk. The Sands of Time blev nemlig hyldet af kritikere verden over, og titlen solgte enormt godt. Det blev også startskuddet til en helt ny trilogi, som overordnet set også klarede sig ganske fint hos anmeldere. Manden bag Prince of Persia: The Sands of Time hed Patrice Désilets, og desværre for Prince of Persia gik han ikke videre med de to næste spil i trilogien. Han havde dog en masse spændende ideer til den, og ville blandt andet tage Prince of Persia i en ny retning efter at have læst om The Order of Assassins i en bog på universitetet. Han ville ændre hele præmissen for Prince of Persia: I stedet for at lade det handle om en prins, der ventede på at kunne reagere, så skulle det handle om en mand der kæmpede for at blive konge. Ubisoft følte at konceptet afveg for meget fra kernen af Prince of Persia, og lod i stedet Patrice Désilets lave et andet spil, som hed Assassin's Creed. Det spil blev på mange måder dødsstødet på Prince of Persia, og fødslen på en ny Assassin's Creed-franchise. Der har ikke været et rigtigt Prince of Persia-spil siden 2010's The Forgotten Sands. Men nu prøver Ubisoft igen. Denne gang i et Metroidvania-inspireret 2,5D spil, kaldet Prince of Persia: The Lost Crown, som på mange måder virker mere klassisk og tro mod originalerne fra start 90'erne. The Lost Crown har fået enormt gode anmeldelser, men har solgt rigtig dårligt. Faktisk er der i talende stund kun solgt lidt over 300.000 eksemplarer, hvilket bestemt ikke er godt. Men fortjener spillet overhovedet succes og de gode anmeldelser, eller er det et “knipse-spil” kun for feinsmeckere? Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Feb 11, 202401:24:04
Episode 148 - Er enden nær for Xbox?

Episode 148 - Er enden nær for Xbox?

Eksklusive Xbox titler på vej til PlayStation. Har Xbox givet op? Det spørger vi os selv om, da eksklusive titler som Starfield, Indiana Jones og Gears of War måske er på vej til PlayStation. For hvis den slags titler er det, hvad betyder det så for Xbox, deres konsol, deres økosystem og ikke mindst deres brugerbase? Er Xbox ved at blive verdens største tredjeparts udvikler, eller det hele bare rygter? Sociale medier har været i brand siden rygterne startede, og her i Arkaden har vi meget delte meninger om emnet. Derfor diskuterer vi det i en ophedet og følelsesladet debat som I skal glæde jer til at lytte til, særligt fordi diskussionen eskalerer, da Phil Spencers reaktion på kontroversen tikker ind på X midt under indspilningen af episoden. Vi har enormt godt selskab i denne uge, for vi har besøg af spiludvikler Jonas Byrresen fra danske Bedtime Digital Games, som blandt andet står bag Figment 1 og 2, der begge er tilgængelige på Game Pass - og det er faktisk grunden til at han er her; vi skal nemlig diskutere subscription services og om det er en god eller dårlig ting for industrien. Sidst men ikke mindst, så kommer vi også med vores reaktioner på PlayStations seneste State of Play. I denne uge diskuterer vi: - Rygte: Starfield, Indiana Jones og meget mere på vej til PlayStation - Debat: Hvad betyder det for Xbox? - PlayStation State of Play-reaktioner - Uncharted: Drake’s Fortune-remake under udvikling - The Last of Us Part 3-teasere - Destiny 2 instruktør forlader Bungie - Palworld opnår 19 mio. spillere - Avowed har mange slutninger - Games-as-a-service debat - Sega fyrer 61 medarbejder - Assassin's Creed Red kommer til november? - Phil Spencer inviterer til "Xbox Business Update" Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Feb 06, 202403:07:50
Anmeldelse - Palworld

Anmeldelse - Palworld

Den ægte vare eller en billig kopi? Palworld er et nyt survival-spil udviklet af japanske Pocket Pair. Spillet, der kun er udgivet i Early Access, har allerede taget verden med storm. I skrivende stund har Palworld allerede 19 mio. spillere. 12 mio. på Steam, og 7 mio. på Xbox, hvor spillet også er tilgængelig via Game Pass. Det har slået den ene Steam-rekord efter den anden, og er også det mest spillede tredjepartsspil på Xbox. Men alt er ikke fryd og gammen. Palworld har nemlig vist sig at være en meget kontroversiel titel, da der er mange klare ligheder med andre spil. Mest tydeligt med Pokémon, og spillet bliver tilmed også blevet kaldt "Pokémon with guns" af flere spilkommentatorer. Det er ikke første gang at udvikleren Pocket Pair er blevet anklaget for at stjæle. Deres første spil, Craftopia, havde nemlig gameplay der mindede rigtig meget om The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Nu er den altså gal igen, og denne gang med Pokémon. Anklager om plagiat flyver af sted, og Nintendo er bestemt ikke glade. Mens vestlige medier har skrevet om Palworlds succes nærmest dagligt, så har det ikke været tilfældet i hjemlandet Japan, hvor japanske kendisser angiveligt er blevet advaret mod at tale om Palworld, da det vil gøre Pokémon-selskabet vrede. Men er Palworld overhovedet et godt spil, der er værd at tale om, eller er det bare en billig kopi? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Feb 04, 202401:42:49
Episode 147 - Massefyringer hos Xbox!

Episode 147 - Massefyringer hos Xbox!

Er det en katastrofe for Xbox? Ja og nej. Lyt med og hør vores tanker. I denne uge taler vi den massive fyringsrunde, der lige har været hos Xbox. Microsoft har nemlig fyret næsten 2000 mennesker fra deres gaming-afdeling. I alt er det 8% af spilafdelingen hos Xbox, der er blevet afskediget, og fyringerne berører både Xbox og Bethesda, men særligt Activision Blizzard som lige er blevet en del af Xbox familien. Vi har også besøg af to spiludviklere fra det danske Hutlihut Games, som i september sidste år gik i early access med deres nye spil Void Crew. Et spil, der allerede er blevet et ret stort hit på Steam. Vi har besøg af Game Director Daniel Windfeld Schmidt og Head of Production Benjamin Lund, der tilsammen repræsenterer både forretningsdelen og det kreative hos Hutlihut Games. Det er to fantastiske gæster. Ikke alene er deres rejse inspirerende, men de har også mange spændende perspektiver når det kommer til den globale spilbranche, og selvfølgelig også branchen her i Danmark - I skal specielt glæde jer til at høre deres perspektiv på Xbox fyringerne. Jeg tror ikke, vi kunne finde bedre personer at diskutere det med. I denne uge snakker vi om: - Xbox fyrer 1900 ansatte! - 8% af Microsofts spilafdeling fyret - Blizzard chef Mike Ybarra stopper - Ny Blizzard chef udpeget - Nyt survival-spil fra Blizzard droppet efter 6 års udvikling - Xbox gør klar til at lukke fysiske medier - Over 5000 har allerede mistet job i spilindustrien i 2024 - Riot Games fyrer 530 ansatte - Vildt PlayStation State of Play? - Nyt Sony-patent: Kan måle din puls mens du spiller - Until Dawn kommer til PS5 og PC - Fortnite og Game Pass kan komme på Apple produkter - Er Nintendo Switch 2 en nedgradering? LCD skærm i stedet for OLED - Metroid Prime 4 er langt i sin udvikling - Microsoft opnår 3 trillioner i markedsværdi - Marie Watson med skarp kritik af Copenhagen Gaming Week Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Jan 31, 202402:41:39
Anmeldelse - The Last of Us Part 2 Remastered

Anmeldelse - The Last of Us Part 2 Remastered

Holder The Last of Us Part II? Det er vi faktisk uenige om.
The Last of Us Part II er et PlayStation-eksklusivt action adventure spil med horror-elementer udviklet af Naughty Dog, og er efterfølgeren til et af de mest hyldede og bedst anmeldte spil nogensinde.
Det originale The Last of Us fra 2013 tog nemlig verden med storm! Og ikke nok med så har spillet solgt over 37 mio. eksemplarer. Det er også blevet omsat til en prisvindende HBO tv-serie.
Men da Part II blev annonceret i 2016, var mange fans både skeptiske og nervøse. Inklusive mig selv. For skulle The Last of Us nu bare være endnu en franchise, der skulle malkes? Og værst af alt - ville en efterfølger måske ødelægge og forringe oplevelsen med det første spil, der jo sluttede så perfekt? Svaret er der delte meninger omkring.  
Da The Last of Us Part II udkom i 2020, skulle det vise sig at blive et af de mest kontroversielle PlayStation-spil nogensinde. På trods af mange fantastiske anmeldelser, så var flere fans både vrede og sårede.
Vi skal ikke afsløre hvorfor, men forfatter og instruktør Neil Druckmann traf en række modige og kreative beslutninger med historien, som bestemt ikke faldt i alles smag - og det hjalp heller ikke på det, at der før udgivelsen var sluppet en række leaks ud omkring spillet, der havde sat internettet i brand. Kort sagt, så var mange allerede sure før spillet overhovedet var udkommet, og manges meninger om spillet var allerede faste. Fortjent eller ej. Og så det var lige meget, at mange af de påståede leaks ikke var sande, og taget ud af kontekst.
Men nu, 3 og et halvt år efter, er en remaster til spillet udkommet. Vi skal derfor genbesøge The Last of Us Part II, og finde ud af om spillet er ældet godt eller skidt, om førnævnte kritik var berettiget, og om en remaster overhovedet er pengene værd.  
Lyt med og find ud af svaret.
Tusind tak fordi du lytter med.

Jan 28, 202402:33:56
Episode 146 - Bergur Løkke Rasmussen kæmper for spilindustrien!

Episode 146 - Bergur Løkke Rasmussen kæmper for spilindustrien!

Samt vores reaktioner på Xbox Developer_Direct 2024! Lyt med i en oprigtigt fantastisk og ikke mindst spændende episode af Arkaden. Vi har nemlig besøg af den danske politiker Bergur Løkke Rasmussen, som sidder i Europa-Parlamentet og kæmper for spilindustrien. Bergur ER gamer, og virkelig én af os. Han forstår mediet og branchen, og man bør spidse ører for vi taler om både lovgivninger og dilemmaer, der kan have indflydelse på dig og din måde at spille på i fremtiden. Vi diskuterer både den danske spilindustri, og at danske politikere har sovet i timen i forhold til spilindustrien. Vi taler om hvorfor gaming er vigtigt, også politisk, og om hvordan man bør styrke og støtte branchen fremadrettet. Vi diskuterer selvfølgelig også ugens største spilnyheder, og her reagerer vi blandt andet på Xbox Developer_Direct 2024, samt det faktum at Sony's CEO Kenichiro Yoshida, har udtalt, at PlayStations fremtid ikke blot er på konsol, men også på PC, mobil og cloud. Det kan betyde at PlayStation-spil snart udkommer samme dag på både PC og konsol, ligesom spillene gør det på Xbox. Hvordan har du det med det? I denne uge diskuterer vi blandt andet: - Xbox Developer_Direct 2024 reaktioner - Troy Baker er Indiana Jones - PlayStations fremtid er på konsol, pc, mobil og cloud - Palworld er en kæmpe succes! - Bedst sælgende spil i Europa - Until Dawn bliver lavet som film - Hvorfor har politikere underprioriteret den danske spilbranche? - Derfor er spil i Danmark vigtigt - Hvad er konsekvenserne ved opkøb af spilstudier? - AI og udfordringerne hertil - Hvordan styrker vi den danske spilindustri? Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Jan 24, 202402:47:26
Anmeldelse - Super Mario RPG

Anmeldelse - Super Mario RPG

Er Nintendos remake af Super Mario RPG din tid værd? Få svaret her! Super Mario RPG er et remake af Nintendo-klassikeren Super Mario RPG: Legend of the Seven Stars, der originalt udkom helt tilbage i 1996 på Super Nintendo Entertainment System, også kendt som SNES. Spillet var faktisk også det sidste Mario-spil der udkom på SNES, og det virker som om historien gentager sig. For ironisk nok udkom det originale Super Mario RPG til allersidst i SNES-konsollens levetid, ligesom remaket nu udkommer til allersidst i Nintendo Switch's levetid. Det originale Super Mario RPG blev udviklet af Square, i dag kendt som Square Enix, og udgivet af Nintendo. Spillet fik mange roser med på vejen af kritikere, og har efterfølgende været en stor inspiration for Nintendos andre RPG-spil såsom Paper Mario og Mario + Rabbids. På trods af stor anerkendelse, blev Super Mario RPG ikke udgivet i Europa. Faktisk udkom det oprindeligt kun i USA og Japan. Så da et remake af klassikeren blev annonceret i sommeren 2023, var det derfor til stor begejstring for særligt europæiske Nintendo-fans, hvor spillet aldrig har fået en reel udgivelse. Men nu skal vi se om, det har været ventetiden værd, og ikke mindst om spillet er værd at bruge tid på. Tusind tak fordi du lytter med.

Jan 21, 202401:32:14
Episode 145 - PlayStation bøjer sig ikke!

Episode 145 - PlayStation bøjer sig ikke!

- Og kan ingen kommende Xbox-titler friste en PlayStation-fan? Få svaret i denne episode. Lyt når Arkaden Podcast endnu engang gennemgår de største nyheder fra spilverdenen. Det er en god og spændende uge for Sony. PlayStation har nemlig præsenteret et rekordhøjt antal brugere. I december måned havde de nemlig imponerende 123 mio. unikke brugere i deres økosystem, og det er altså 3 mio. mere end Xbox pralede med sidst. Vi taler også om, at det PlayStation-eksklusive spil Foamstars, bliver tilgængeligt via PlayStation Plus fra day 1, og vi reagerer også på nyheden om en helt ny version af DualSense-controlleren, som har meget længere batterilevetid end originalen. Ovre i Xbox-land taler om at S.T.A.L.K.E.R. 2 (endnu engang) er blevet udskudt. Denne gang helt til d. 5 september her i 2024. Vi snakker om at en Gears of War Collection virker mere og mere sandsynligt, og så kender vi måske titlen på Xbox's exklusive Indiana Jones-spil, som bliver vist til deres Xbox Developer_Direct showcase i morgen når denne episode udkommer. En showcase vi glæder os enormt meget til. I denne episode diskuterer vi blandt andet: - PlayStation havde 123 mio. brugere i december - Foamstars bliver tilgængelig på PS Plus - Ny DualSense-controller på vej - Grounded 2: The Making of The Last of Us Part 2 annonceret - Jeff Grubb: Der kommer snart Nintendo Direct og State of Play - Nintendos aktiekurs sætter rekord - S.T.A.L.K.E.R. 2 udsat igen - Gears of War Collection virker mere og mere ægte - Titlen på Indiana Jones-spillet afsløret - Halo’s Battle Royale-gamemode droppet - Rocksteady: Suicide Squad er vores største historie i spil - Hvad kan Xbox gøre for at vinde en PlayStation fan? Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Jan 17, 202403:02:08
Exclusive - God of War creator David Jaffe

Exclusive - God of War creator David Jaffe

Which console does David Jaffe think is the best? And how does he feel about others taking control of the God of War-franchise? Get all the answers here!


Listen in to this episode of the Arkaden Podcast, where we're visited by none other than David Jaffe. David Jaffe is a legendary video game developer, and the creator behind some of PlayStation's biggest franchises: God of War and Twisted Metal. But after his last game, Drawn to Death from 2017, he left video game development behind. He has since become a content creator on YouTube, and a prominent commentator on the video games industry.


We have an enormous amount of respect for David Jaffe, and it is a great honor for us to have him visit us. It was a total riot! He talks a lot, he’s funny and not at all to be controlled! While we cover many exciting topics, and the conversation goes to a lot of places we didn’t exect it to, we don't get to talk about everything we had prepared. Fortunately, this just gives us all the more reason to have him come back another time.


David Jaffe shares his opinions on:


- Xbox vs PlayStation

- Are games too expensive to produce?

- God of War 2018 and Ragnarok

- What is it like, to see one's own "creative" child being carried on by others?

- Why has the industry turned its back on Colin Moriarty?

- Why doesn't he want to make video games anymore?

- Was Drawn to Death ahead of its time?

- What was it like to work for Sony?

- Could he think of making games again?

- Denmark vs USA


And much, much more. We hope you enjoy our conversation with David Jaffe.


Thank you so much for listening.

Jan 14, 202402:41:05
Episode 144 - Vores vilde forudsigelser for 2024!

Episode 144 - Vores vilde forudsigelser for 2024!

To eksklusive Xbox-titler kan være på vej til Nintendo og PlayStation! Året er helt nyt, og stadigt et stort mysterie i forhold til både udgivelser, annonceringer, tendenser og strategiske beslutninger fra de store spilvirksomheder. Derfor kommer vi hver især med tre spændende forudsigelser for hvad der kommer til at ske i 2024. Vi taler selvfølgelig også om den næste store Xbox Developer_Direct, der er annonceret til allerede at komme i næste uge! Her viser Xbox blandt andet deres ventede og eksklusive Indiana Jones, samt Avowed frem! Vi taler også om nogle stædige rygter der påstår, at Xbox titlerne Hi-Fi Rush og Sea of Thieves er på vej til PlayStation og Nintendo, og vi stiller derfor spørgsmålet: Er Xbox på vej til at blive en tredjepartsudvikler? Vi reagerer også på PlayStations nyeste trailer for 2024, hvor mange kommentatorer mener, at Sony taler direkte til Microsoft vha. sangen, de har brugt i traileren. En sang med nogle ret spændende tekster. I denne uge taler vi om: - Xbox Developer Direct - Hi-Fi Rush og Sea of Thieves på vej til konkurrenterne? - Bliver Xbox tredjepartsudvikler? - PlayStation udfordrer Xbox i spiltrailer - Horizon MMO skipper måske PS5 og kommer kun på PC og mobil - Ghost of Tsushima 2 afsløring snart? - Metal Gear Solid og Silent Hill 2 Remake bekræftet til 2024 - The Last of Us tv-serien vinder 9 Emmy-statuetter - Unity fyrer 1800 medarbejdere - Danske Discounty vist frem - CD Projekt vil ikke sælges - Vores forudsigelser for 2024 Og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Jan 10, 202403:13:37
Anmeldelse - Xbox Series vs PlayStation 5

Anmeldelse - Xbox Series vs PlayStation 5

Hvilken konsol er bedst? Velkommen til en helt speciel episode af Arkaden Podcast, som mange har efterspurgt. Vi anmelder nemlig Xbox Series og PlayStation 5, holder dem op mod hinanden og finder ud af hvem der gør hvad bedst. Vi gennemgår i alt 12 kategorier, fortæller vores individuelle mening, og til sidst skal vi blive enige om hvem der vinder hvad, og hvilken der egentlig er den bedste konsol på markedet nu, 3 år inde i denne konsolgeneration. Vi lover allerede nu en spændende debat, hvor bølgerne går meget højt. Med i episoden er vennerne Jørgen Bjørn, Morten Urup og Nicolaj Jyde, og spørgsmålet er, om de også er venner når denne episode er slut? Vigtig info: Denne episode er optaget i midten af december - altså før det store leak ved Insomniac Games og før The Last of Us Factions blev officielt droppet. Så når vi kort taler om Factions, så skyldes det at vi ikke kendte spillets skæbne da vi optog episoden. Men nok snak - lad den verbale wrestlingkamp begynde. Let's get ready to rumble!! Tusind tak fordi du lytter med.

Jan 07, 202402:18:45
Episode 143 - Top 5 mest ventede spil i 2024!

Episode 143 - Top 5 mest ventede spil i 2024!

Bliver det endnu et vildt spilår? Lyt med når vi kommer med vores top 5 over de mest spændende spiltitler i år. Velkommen til 2024, og årets første episode af Arkaden - og der er som altid nok at snakke om! Vi taler blandt andet om PlayStation 5's imponerende og vilde salgstal, men også om de mørke skyer der er ude i horisonten for det japanske firma. Sony har nemlig fået en kæmpe bøde i Frankrig, og PlayStations nuværende chef, Jim Ryan, har solgt alle sine aktier i Sony. Hvad betyder det, og hvorfor? Det forsøger vi blandt andet at finde ud af. Vi taler også om, at Bobby Kotick officielt er ude af Activision, og til stor overraskelse, så tager han mange chefer med sig ud i kulden. Xbox har nemlig lavet store ændringer i Activision Blizzard King, og fyret næsten alle chefer i firmaet. Vi snakker om Ubisofts kommende Star Wars Outlaws, som vi netop droppet en masse info om spillet. Derudover gør en elsket Xbox-franchise måske klar til et comeback. Ja, der er nok at tale om, og i denne uge ser programmet sådan her ud: - Xbox overtager ledelsen i Activision Blizzard King - PlayStations vilde salgstal fortsætter! - PS5 udkonkurrerer Xbox Series 3:1 - Sony får kæmpe bøde i Frankrig - Jim Ryan sælger sine Sony aktier - Banjo Kazooie comeback? - Starfield's gennemsnitlige spiltid er 40 timer! - Leak: Bedst sælgende PlayStation titler - Star Wars Outlaws udskudt til slut 2024 - Top 5 mest ventede spil i 2024 Tusind tak fordi du lytter med. Godt nytår!

Jan 03, 202403:21:34
Anmeldelse - Avatar: Frontiers of Pandora

Anmeldelse - Avatar: Frontiers of Pandora

Overrasker Avatar-spillet positivt, eller skuffer det fælt? Få svaret i denne episode af Arkaden Podcast. De to Avatar-film ligger begge på en henholdsvis første og tredjeplads over de bedst indtjenende film nogensinde. Prøv lige at tænke over det? Avatar-filmene har tjent flere penge i biografen end populære film fra franchises såsom Star Wars, Marvel, Harry Potter og Ringenes Herre!? Filmene har fået negative kommentarer efterfølgende, særligt på nettet, men det virker til at publikum er ligeglade og bare vil have mere! Og det får de - for instruktøren James Cameron har allerede gang i hele 3 efterfølgere mere. Grundet filmenes succes virkede det også nærmest uundgåeligt, at der skulle komme et spil sat i det populære univers. I 2017 blev Avatar: Frontiers of Pandora annonceret, og det blev Ubisoft, og deres studie Massive Entertainment, der løb med opgaven. Massive har tidligere stået bag Tom Clancy’s The Division 1 og 2, og står også bag det kommende Star Wars spil, Outlaws, som udkommer her i 2024. Avatar: Frontiers of Pandora er et første-persons skydespil. Du spiller som en forældreløs indfødt Na’vi, der har været taget til fange og trænet som soldat af den onde menneskelige organisation RDA. Spillet foregår omkring årene hvor den anden Avatar-film foregår, altså Avatar: The Way of Water. Spillets historie er også canon i universet. Historien er dog helt sin egen, og har til opgave at udvide loren og universet yderligere, på samme måde som nyere Star Wars-spil som Jedi: Fallen Order også gør. Men er det lykkedes Massive at lave et godt spil, og er Avatar-universet overhovedet værd at udforske? Alt det, og meget mere, skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Dec 31, 202301:35:18
Episode 142 - Vores top 5 bedste spil i 2023!

Episode 142 - Vores top 5 bedste spil i 2023!

Vi skal blive enige om hvad der er årets spil!


Dette er episoden vi alle har glædet os til! For hvad er årets bedste spil, og kan vi blive enige om det? Det er det helt store spørgsmål, vi prøver at besvare i en episode, som er sprængfyldt med markante og stærke holdninger fra alle fire værter. Med i denne episode er Jørgen Bjørn, Nicolaj Jyde, Janus Hasseriis og Morten Urup - og lad os bare sige, at der ingen fløjlshandsker er at finde her.


For 2023 har været et vildt år for spil, og mange titler fortjener hæder, men som de sagde i Highlander: "There can only be one". Som I godt kan forestille jer, er løbet så tæt, at der bliver kæmpet lige så hårdt for at få et spil på en 3. eller 5. plads, som der gør for at få ens yndlingsspil på den eftertragtede førsteplads.


I denne episode af Arkaden Podcast kårer vi følgende:


- Top 5 bedste spil i 2023

- Årets skuffelse

- Årets overraskelse

- Årets dårligste spil


Slut året af i godt selskab med Arkaden Podcast. Tusind tak fordi I har lyttet med. Jeres støtte har gjort denne rejse mulig for os, og vi håber at kunne betale jer tilbage med masser af fedt indhold i både lyd, video og skrift i 2024.


Som de næsten sagde i Lord of the Rings: "One game to rule them all", og som de helt sikkert sagde i Space Jam: "Let's get ready to rumble!"


Tusind tak fordi du lytter med.


Dec 27, 202303:00:30
Anmeldelse - PlayStation Portal

Anmeldelse - PlayStation Portal

Er PlayStation Portal værd at bruge penge på? Lyt med når vi anmelder Sonys nyeste forsøg på at komme ind på det håndholdte marked. Et marked som har været domineret af særligt konkurrenten Nintendo. Første gang Sony forsøgte sig var tilbage i 2004, da Sony lancerede PlayStation Portable, også kendt som PSP. Den lille håndholdte konsol var en direkte konkurrent til Nintendo DS, og selvom PSP var et relativt stort hit, og solgte omkring 82 millioner eksemplarer på verdensplan, så var det ingenting sammenlignet med Nintendo DS der solgte over 154 millioner eksemplarer på verdensplan. I 2011 kom Sony med PlayStation Vita - efterfølgeren til PSP. Det var den stærkeste håndholdte konsol nogensinde lavet, og den havde store, grafisk imponerende eksklusive titler tilknyttet, såsom Uncharted Golden Abyss, Tearaway, og Killzone Mercenary, og så tilbød den Remote Play via din PS3 og PS4 som en bonus. PlayStation Vita skulle tage kampen op mod Nintendos 3DS, men det blev desværre en meget kort kamp. Sony har aldrig officielt delt salgstallene for PS Vita, men det estimeres at der kun er solgt omkring 16 millioner eksemplarer på verdensplan. Til sammenligning solgte 3DS ca. 76 millioner eksemplarer på verdensplan. PS Vita var så stort et flop at Sony aldrig rørte det håndholdte konsol-marked igen. Ind til nu. I slutningen af august 2023 annoncerede Sony nemlig PlayStation Portal. Til manges skuffelse var det dog ikke en dedikeret håndholdt maskine. PlayStation Portal er nemlig kun ment som en forlængelse af din egen PlayStation 5, og ment til Remote Play i dit eget hjem. Hypen har derfor ikke været stor, men kan PlayStation Portal alligevel overraske? Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Dec 24, 202301:06:50
Episode 141 - Kæmpe Sony Leak! PlayStation i krise!

Episode 141 - Kæmpe Sony Leak! PlayStation i krise!

Det har været en rigtig dårlig uge for PlayStation. Kan de komme sig? Lyt med når vi taler om det kæmpestore datatyveri hos PlayStation-studiet Insomniac Games. Mere end 1,3 mio. fortrolige filer flyder nu rundt på nettet, og de afslører blandt andet alle Insomniac's kommende (ikke-annoncerede) spiltitler helt frem til 2035! Samt filer der, sort på hvidt, siger, at PlayStation er bange for Xbox's nye strategi. Tidligt gameplay til det kommende Marvel's Wolverine-spil er også lækket, men det taler vi altså IKKE om; Både fordi vi ikke ønsker at spoile spillet, men også fordi, at gameplayet er i så tidligt et stadie, at det ikke er repræsentativt for det endelige produkt. Men bare rolig, der er nok andre ting at tage fat i. De dårlige nyheder for PlayStation stopper nemlig ikke der. The Last of Us Online (Factions) er nemlig officielt blevet droppet, og det betyder at Naughty Dog, et af verdens bedste spilstudier, nu har spildt næsten 4 år af deres tid på ingenting. Vi taler også om, at den næste Xbox-konsolgeneration (måske) ankommer hurtigere end forventet. Faktisk er rygtet at de allerede udgiver deres næste Xbox i 2026 - og PlayStation 6 kommer altså først i 2028! Hvad betyder det for konsoldynamikken? Det taler vi om senere i episoden. Derudover har Jørgen Bjørn været ude og lave en stor undersøgende opgave om Gaming i Europa! Det er blevet til en helt ny fantastisk programserie, som man kan se nu på vores YouTube-kanal. Programmet hedder Arkaden Undersøger, og Jørgen kommer ind og fortæller lidt om det senere i episoden. I denne uge taler vi om: - Kæmpe datatyveri ryster PlayStation! - Leak viser at Sony er bange for Microsoft - Insomniac-roadmap frem til 2035! - The Last of Us Factions officielt droppet - Næste Xbox-konsolgeneration allerede i 2026? - Rygte: Microsoft køber Paramount - Naughty Dog og Bend Studio arbejder sammen på nyt spil - Baldurs Gate 3 kommer ikke på Game Pass - Elden Ring-expansion kommer allerede til Februar? - Fallout 4 Next-Gen update udskudt til 2024 - Death Stranding-film under udvikling med A24 - Xbox "stjæler" PlayStation talent Og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Dec 20, 202303:48:27
Anmeldelse - Baldur's Gate 3

Anmeldelse - Baldur's Gate 3

Kan Baldur’s Gate 3 leve op til hypen, eller er det årets mest overvurderede titel? Meget få medier havde øjnene på Baldur’s Gate 3 inden det blev udgivet, og ingen havde regnet med at det ville blive det mest prisvindende spil i 2023, og modtage nogle af de bedste anmeldelser på markedet. Her på Arkaden havde vi i hvert fald undervurderet Baldur’s Gate, og det er også grunden til, at vores anmeldelse kommer så sent. Vi havde simpelthen ikke troet at et spil - hvis primære PR op til udgivelsen, havde gået på, at man kunne knalde en bjørn - ville være værd at tale om. Det viser hvor dumme vi er. For Baldur’s Gate 3 er et spil der ikke kan ignoreres, og spillet er på mange måder blevet en moderne David mod Goliat fortælling. Det er nemlig historien om et spil, som kommer ind fra højre og smadrer al konkurrencen fra de store etablerede spilstudier. Baldur’s Gate 3 bliver kaldt et af de bedste RPG-spil nogensinde, og kan nu også kalde sig for Årets Spil 2023 efter det vandt den største og fornemste pris ved dette års The Game Awards. Baldur’s Gate 3 er et turbaseret rollespil udviklet af det belgiske spilstudie Larian Studios, som primært har været kendt for Divinity-franchiset. De to originale Baldur’s Gate-spil blev udviklet af BioWare tilbage i henholdsvis 1998 og 2000. Spillene foregår i det populære Dungeons & Dragons-univers, som særligt eksploderede med tv-serien Stranger Things, og som også tidligere i år fik en ny spillefilm i form af den velmodtagne Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves. Baldur’s Gate 3 har fået fantastiske roser, men kan spillet virkelig leve op til hypen, eller er det årets mest overvurderede titel? Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu. Tusind tak fordi du lytter med.

Dec 17, 202301:55:11
Episode 140 - Er Marvel's Blade eksklusiv til Xbox?

Episode 140 - Er Marvel's Blade eksklusiv til Xbox?

Bethesda og Microsoft nægter at kommentere på om det nyligt annoncerede Marvel's Blade er eksklusivt til Xbox eller ej. Spillet er udviklet af et Xbox first-party studie, men der var intet Xbox logo at spore i traileren. Hør vores forklaringer på hvorfor! Vi spørger samtidigt "hvad pokker foregår der ovre hos Microsoft?" Lyt med på endnu en spændende episode af Arkaden, hvor vi deler vores meninger om The Game Awards-showet, og hvor vi også afslører vores personlige top-3 over de fedeste annonceringer til showet! Vi snakker også om, at Destiny-udvikleren Bungie risikerer at blive fuldt overtaget af Sony grundet sin manglende indtjening! Plus flere rapporterer om at have mistet adgang til deres PlayStation-konto uden grund. Vi snakker om at E3 officielt er død, og at Fortnite-udvikleren Epic lige har vundet en vigtig retssag over Google. Ja, der er som altid meget at snakke om, og i denne uge ser vores program sådan her ud: - Skuffede årets Game Awards? - Er Marvel's Blade en Xbox-eksklusiv titel? - Fortnite vinder stor retssag over Google - E3 er officielt død - Er Hideo Kojimas OD et Silent Hills-spil? - Hvornår kommer Avowed og Hellblade 2? - Top-3 annonceringer til The Game Awards - FTC anker Activision Blizzard sagen - Tekken 8 oplevelser - Suicide Squad: Kill the Justice League reaktioner! - PlayStation Network kontoer lukkede uden grund - Spørgsmål: Hvad sker der hos Microsoft? Og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Dec 13, 202302:55:52
Anmeldelse - Lies of P

Anmeldelse - Lies of P

Kan Lies of P måle sig med FromSoftwares Soulslike titler? Få svaret i denne anmeldelse!


I 2009 skabte udvikleren FromSoftware en helt ny spilgenre, da de udgav spillet Demon's Souls. En genre der med rette blev kaldt Soulslike-genren. Siden har mange andre udviklere forsøgt at inkorporere genren i deres egne spil. Alt fra Star Wars Jedi: Fallen Order til indietitler som sidste års Tunic har forsøgt. Men ingen er for alvor lykkedes med genren på samme måde, som genrens skaber selv, FromSoftware, der de sidste mange år har spyttet det ene Soulslike hit ud efter det andet. En hitrate der for alvor kulminerede med sidste års salgshit Elden Ring.


Men i 2019 blev Lies of P annonceret, og mange fik øjnene op for titlen, da den på mange måder lignede en spirituel efterfølger til FromSoftwars elskede Bloodbourne. En titel som mange Soulslike fans sætter enormt højt. Lies of P er udviklet af Sydkoreanske Neowiz Games og Round8 Studio, og spillet er interessant af flere årsager, men måske særligt på grund af sit univers og historie. Spillet er nemlig en nyfortolkning af den klassiske Pinocchio-fortælling.


Lies of P fik hæderlige anmeldelser da det blev udgivet, og er kaldt det sværeste Soulslike spil til dato. Men er spillet godt, og kan det konkurrere mod FromSoftwares titler? Få svaret på det og meget mere her!


Tusind tak fordi du lytter med.

Dec 10, 202301:14:25
Episode 139 - GTA 6 reaktioner! Er vi hyped? 

Episode 139 - GTA 6 reaktioner! Er vi hyped? 

Den første trailer til GTA 6 har sat internettet i brand! Men får den også vores blod til at boble? Lyt med og hør vores reaktioner og meninger om traileren. Xbox måske gerne vil på PlayStation og Nintendo? Phil Spencer siger nej, men Xbox's CTO, Tim Stuart, siger noget andet. Så hvad er sandheden? Ja, der er endnu engang nok at diskutere i spilverdenen. For ikke nok med at Phil Spencer har lavet et spændende interview med Windows Central, hvor han fortæller at Microsoft bruger 1 milliard dollars om året på Game Pass, nej, traileren til den nye Fallout tv-serie også ude, og det er kommet frem, at Sony fjerner indhold som PlayStation brugere har købt via PlayStation Store! Ja, der er nok at debattere, og vi har derfor samlet et stærkt team. Både Mark Elsberg og Janus Hasseriis er med, og de er særligt interessante, da de begge har arbejdet på Eurogamer, og den er nu sat til salg. I denne uge diskuterer vi blandt: - GTA 6 trailer - GTA 6 kommer ikke på PC! - Xbox vil på PlayStation og Nintendo - Phil Spencer vil genoplive klassiske Xbox IP'er - Sony fjerner indhold som brugere har købt! - Første trailer for Fallout tv-serien er ude - Halo tv-seriens anden sæson kommer snart - The Last of Us Part 3 kommer først om lang tid - Xbox bruger 1 milliard dollars på Game Pass om året - Starfield sætter rekord, men der er grund til bekymring - STALKER 2 kommer i Q1 2024 - Sonic Superstars skuffede - Fortnite havde kæmpe afslutningsfest! - Eurogamer er til salg Og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

Dec 06, 202303:15:07
Anmeldelse - Armored Core VI: Fires of Rubicon

Anmeldelse - Armored Core VI: Fires of Rubicon

FromSoftware vender tilbage til rødderne, men er det besøget værd? 
Armored Core VI: Fires of Rubicon er et mech-baseret action spil udviklet af From Software, og udgivet af Bandai Namco.
Fires of Rubicon er det 16 spil i Armored Core franchisen, men der er gået hele 10 år siden den sidste udgivelse i serien, som var Armored Core ; Verdict Day, og som udkom tilbage i 2013 på PlayStation 3 og Xbox 360.
Men hvorfor er der gået så lang tid? Det skyldes formentlig, at FromSoftware kom på landkortet ved at skabe en helt ny spil genre i spil industiren. En genre der blev født i FromSofts Demons Souls fra 2009, og efterfølgende er blevet døbt "Souls Like genren".
Siden har FromSoftware lavet den populære Dark Souls trilogi, det PlayStaton eksklusive Bloodborne, det anmelderroste Sekrio og fænomenet Elden Ring fra sidste, (et spil der også var Arkadens Game of the year i 2022)
.
Armored Core VI: Fires of Rubicon føles derfor som et kig tilbage til FromSoftwares rødder. Armored Core VI er allerede den bedst sælgende titel i franchisen, men om det skyldes spillets kvaliteter eller det navn FromSoftware har opbygget, er spørgsmålet?
For kan man i dag spille et FromSoftware spil uden at have visse forventninger? Kan Armored Core VI stå på egne ben? Og er det overhovedet et godt spil?
Lyt med og få svaret på det, og meget meget mere. 

Dec 03, 202301:14:16
Episode 138 - Har Xbox tabt konsolkrigen!? 

Episode 138 - Har Xbox tabt konsolkrigen!? 

Xbox er kollapset i Europa! - Har Xbox allerede tabt konsolkrigen? Lyt med i endnu en spændende episode af Arkaden, hvor vi taler om, at PlayStation bliver sagsøgt for 54 milliarder kroner i England. Sony bliver nemlig anklaget for monopol via deres PlayStation Store, og desværre (for PlayStation) er anklagen ikke helt uden belæg. Hvis Sony taber søgsmålet, kan det være økonomisk meget ødelæggende for Sony. Vi taler også om, at radiokanalen 24syv lukker til marts, og det betyder at spilprogrammet GameBoys også snart lukker og slukker. Vi har GameBoys-vært, Daniel Møgelhøj, med som gæst, og vi taler om hvordan det er at være på en arbejdsplads, der snart stopper med at eksistere.

Sidst men ikke mindst, så kommer vi også med en opdatering på Pixel.tv-dramaet, der startede i sidste uge, da Arkaden.dk udgav en kritisk artikel om Pixel.tv, og uden at afsløre for meget, så kan jeg sige, at Thomas Bense IKKE er glad. 

I denne uge taler vi blandt andet om: - Xbox-salget er kollapset i Europa! - PlayStation sagsøges for 54 milliarder kroner - Call of Duty: Modern Warfare 3 slår rekord! - Første officielle billeder fra Fallout tv-serien - Mere Venom indhold på vej til Spider-man 2? - PlayStation samarbejder officielt med Guild Wars udvikler - Destiny 2 expansion officielt udskudt - Ubisoft reklamerer for Assassin's Creed Mirage i andre spil - Star Wars: Knights of the Old Republic remake ikke dødt alligevel?  - Silent Hill 2 remake opdatering - Opdatering på Pixel.tv-drama - 24syv lukker til Marts. Hvad sker der så med GameBoys?  Tusind tak fordi du lytter med.

Nov 29, 202302:54:29
Anmeldelse - Sea of Stars

Anmeldelse - Sea of Stars

Er Sea of Stars en moderne klassiker der fortjener din tid? Få svaret i denne anmeldelse! 
Sea of Stars er et retro RPG spil med tur baseret combat, og udviklet af indie studiet Sabotage Studio, der holder til i Quebec i den franske del af Canada.
Spillet blev annonceret på Kickstarter tilbage i marts 2020, hvor Sabotage håbede at få 133.000 dollars til at føre spillet ud i livet. Men de endte med at få langt mere end de drømte om. I stedet for 133.000 fik de mere end 1.6 mio dollars! 
Sea of Stars er inspireret af klassiske JRPG spil såsom det Chrono Trigger 1995, og Super Mario RPG fra 1996 - Og for at matche tonen har spillet ligeledes en old school inspireret pixel art direction.
Sea of Stars fik meget rosende anmeldelser da det udkom, og på trods af at spillet var en Day One titel på både Game Pass og PS Plus Extra formåede spillet alligevel at sælge mere end 250.000 eksemplarer på bare en uge.
Men nu skal vi se om Sea of Stars kan leve op til den positive modtagelse, eller om det er et overhyped spil som du sagtens kan springe over.
Lyt med når vi anmelder Sea of Stars!


Tusind tak fordi du lytter med. 

Nov 26, 202301:20:06
Episode 137 - Drama hos Pixel.tv!

Episode 137 - Drama hos Pixel.tv!

Pixel.tv har mistet 16 års arbejde tilbage i august, da man implementerede en ny hjemmeside. ¨


I denne uge diskuterer vi en kritisk historie om Pixel.tv, som vi har været meget tøvende med om hvorvidt vi skulle bringe eller ej. Hør hvorfor, og hvorfor vi alligevel har valgt at dele den alligevel. 


Vi diskuterer selvfølgelig også ugens største nyheder inden for spilverdenen, og der er som altid nok at snakke om. I denne uge reagerer vi blandt andet på The Last of Us Part 2 Remastered der officielt er blevet annonceret af PlayStation. Vi spekulerer i hvornår Baldurs Gate 3 kommer på Xbox og vi snakker om Warner Bros Games, der kæmper med at skabe begejstring omkring Suicide Squad Kills the Justice League. Noget der bestemt ikke er blevet lettere siden Warner Bros Games har annonceret, at alle deres store IP'er nu skal have et Game as a service spil.


I denne uge diskuterer vi blandt andet: 
- Fusk til Game Awards!?

- The Last of Us Part 2 officielt annonceret! 
- Politikerne i Danmark forstår ikke hvor stort det danske spilmarked er!
- Ny stor Redfall opdatering
- The Last of Us tv-serien har måske fundet sin Abby
- Returnal instruktør forlader Housemarque
- Infinity Ward udvider med nyt studie
- Star Wars KOTOR remake er dødt?
- Wonder Woman spil er angiveligt ikke game as a service spil
- Nye Suicide Squad Kills the Justice League videoer
- Pixel.tv har mistet 16 års arbejde


Og meget, meget mere.

Tusind tak fordi du lytter med.

Nov 22, 202302:53:11
Anmeldelse - Call of Duty: Modern Warfare 3

Anmeldelse - Call of Duty: Modern Warfare 3

Er det nye Call of Duty virkelig så skidt, som internettet siger? 
Lyt med når Arkaden Podcast anmelder Modern Warfare 3, som har vist sig at være én af de mere kontroversielle titler i spil serien. Spillet er nemlig det værst anmeldte spil i franchisens historie. Kampagnen er tilmed blevet kaldt én af de dårligste overhovedet i noget Call of Duty spil. 

Denne manglende kvalitet skyldes (måske) det faktum, at Modern Warfare 3 kun er udviklet kun 16 måneder, altså under halvandet år. Det er mindre end halvdelen af den tid det normalt tager at udvikle et Call of Duty spil. Dette spil var desuden oprindeligt tiltænkt som en udvidelse til Call of Duty: Modern Warfare 2, hvor historien skulle foregå i Mexico. Men Activision sadlede om i sidste øjeblik, og valgte at lave en regulær udgivelse til fuld pris i stedet. 

Modtagelsen til Modern Warfare 3 har været så dårlig, at udvikleren Sledgehammer været ude og sige undskyld for spillets tilstand, og tilmed har trukket flere multiplayer baner tilbage for at optimere dem.  

Men er Modern Warfare 3 virkelig så dårligt? Kan det virkelig stå så skidt til? 

Alt det og meget mere prøver vi at give svaret på i denne anmeldelse af Call of Duty Modern Warfare 3. 

Tusind tak fordi du lytter med. 

Nov 20, 202302:02:46
 Episode 136 - Vi erklærer krig mod danske spil medier! 

Episode 136 - Vi erklærer krig mod danske spil medier! 

Handskerne er taget af. Vi kommer efter jer, GameReactor og Pixel.tv! 


Arkaden har nu officielt overtaget Hardwire, og vores samarbejde med Ekstra Bladet er startet. Arkaden, der startede som en podcast med to venner der diskuterede spil, er nu på vej til at blive det største danske spil relaterede medie i Danmark. Det kunne vi ikke uden dig der lytter med - Og det er også godt for dig som forbruger. Konkurrence er nemlig sundt.


Lyt med når vi dækker (endnu) en vild nyhedsuge fra spilverdenen. Ikke nok med at GTA 6 er officielt annonceret af Rockstar, så er en trailer til spillet også lige på trapperne. En live-action Zelda film er også på trapperne! Overraskende er det Nintendo og Sony som har slået sig sammen, men vi er uenige om hvorvidt man skal være begejstret eller ej. Derudover er de nominerede til Game Awards også blevet afsløret, og Starfield er ikke blevet nomineret til årets spil. Der er nok at snakke om, og i denne uge taler vi blandt andet om: 
- Game Awards 2023. De nominerede til årets spil!

- Zelda live-action film på vej

- GTA 6 trailer er på trapperne!
- Sony udskyder halvdelen af deres live-service spil

- Mere end 46 mio PS5 konsoller solgt!
- Spider-man 2 solgte mere end 5 mio eksemplarer de første 11 dage 
- Xbox klart med stort first party spil hver 3 måned!
- Mass Effect 5 teaser ude, men spillet er her først i 2029
- Gaming får ikke royal anerkendelse!
- Hvem fortjener et ridderkors fra den danske spilbranche?
- Arkaden erklærer krig mod spilmedier i Danmark!
Og meget, meget mere. 
Tusind tak fordi du lytter med. 

Nov 15, 202302:53:46
Anmeldelse - Assassin's Creed Mirage

Anmeldelse - Assassin's Creed Mirage

Er Mirage et skridt frem eller et tilbageskridt for franchisen? 
Lyt med når vi anmelder den nyeste titel i Ubisofts absolut største franchise, Assassin's Creed Mirage. En titel mange fans af den populære snigmorder serie har set frem til, da de føler de seneste titler er kommet for langt fra franchisens rødder. 
Action Adventure spillene Assassin's Creed startede tilbage i 2007, og de første mange titler tog kun ca. 20 timer at gennemføre. Men sidenhen har serien introduceret RPG elementer og udviklet sig til store 100 timers eventyr, som de færreste gør færdigt. Mirage er slået op som et opgør med den trend, og fans har taget imod det med kyshånd. 
Men kan spillet så indfri de høje forventninger? Lyt med når Arkaden diskuterer og anmelder Assassin's Creed Mirage. 
Tusind tak fordi du lytter med. 

Nov 12, 202301:22:14
Episode 135 - Er hypen tilbage hos Blizzard?

Episode 135 - Er hypen tilbage hos Blizzard?

Lyt med i endnu en fantastisk episode af Arkaden, hvor vi blandt andet reagere på Blizzcon og alle annonceringerne der kom her.

 
I denne uge har vi besøg af spilproducer Andreas Kidholm, som arbejder på danske Flashbulb Games, der står bag det populære spil Trailmakers. En titel der netop har udgivet en stor (gratis) update ved navn Spacebound.

Vi taler både Trailmakers, men også om Andreas inspirerende rejse, og om hvordan han landede et drømmejob i en branche han altid har elsket. - Derudover står sol og måne på lige linje, for Andreas er kæmpe Blizzard fan og at gennemgår Blizzcon er derfor endnu mere interessant. 

Vi diskuterer selvfølgelig også ugens største nyheder inden for spil verdenen, og i denne uge snakker vi blandt andet om: 

- Blizzcon reaktioner
- The Last of Us Factions lever stadig!
- Nintendo præsenterer rekord halvårsregnskab
- Bungie fyringer skete fordi Destiny 2 underpræsterede
- Bungie erkender at de har mistet fans tillid
- Tre World of Warcraft udvidelser annonceret
- Early access til WoW udvidelse koster 90$!
- EA CEO bakker op om Microsofts køb af Activision Blizzard
- Xbox behandler Call of Duty Modern Warfare 3 som first party titel
- Clizz Blazinski vil give Gears of War et God of War agtigt reboot
- Diablo 4 udvidelse annonceret
- Blizzard har omfavnet Xbox kultur om mere åbenhed
- Blizzard chef Mike Ybarra forventer at føle sig mere uafhængig under Xbox
- Silent Hills Ascension skuffer fans!  
Tusind tak fordi du lytter med. 

Nov 08, 202303:04:38